Bulerías: Jerez' festrytme

En rytme, før den er en sang

Wikipedia beskriver buleríaen som en hurtig flamencorytme opbygget af en 12-slags cyklus, hvor betoningen falder i et af to overordnede mønstre. Den kan opfattes som en takt i 6/8 efterfulgt af en takt i 3/4, som artiklen kalder en hemiola. Du behøver ikke regnestykket for at nyde den. Det, du vil høre, er et pulsslag, der hele tiden vender sig om sig selv, mens klappen, guitaren og fødderne alle kredser om de samme tolv slag.

Hvor den begyndte

Ifølge Wikipedias fremstilling blev buleríaen født i 1800-tallet blandt Jerez' calé-romaer, først som en hurtig, munter afslutning på soleares eller alegrías. Jerez' turistkontor går videre og kalder byen for flamencoens fødested, især buleríaens. Det er en lokal påstand, men de to fremstillinger peger samme vej, og derfor er et besøg i Jerez et godt øjeblik til at lære at høre rytmen.

Hvordan den synges

Sunget består en bulería af tre eller fire linjer med otte stavelser, skriver Wikipedia, og artiklen skelner mellem langsommere stilarter og en hektisk en. Wikipedia tilføjer, at stilen er blandt de mest populære og dramatiske af flamencoens former. Da den begyndte som en livlig afslutning på andre palos, er det den stil, der er tættest knyttet til en sammenkomsts sidste, løseste del.

Hvordan den danses

At danse en bulería kræver styrke i fødderne, som trommer ud af indviklede mønstre med tå, hæl og fodballen, som Wikipedia formulerer det. Samme artikel siger, at dansere normalt tæller cyklussen i seks snarere end tolv. For en tilskuer betyder det, at fodarbejdet bærer en stor del af farten, så fødderne er værd at holde øje med såvel som armene.

Santiago og San Miguel

Pierre Lefranc skriver for DeFlamenco, at Santiago affyrer tilsyneladende uudtømmelige salver af bulerías, mens San Miguel synes at hælde mod den mere asketiske bulerías por soleá, den slags man spiller for at lytte. Han beskriver Jerez' to mest kendte flamenco-barrios, og kontrasten er nyttig: den samme rytme kan være en fest i den ene gade og en stille, alvorlig sang et par minutters gang derfra. La Guarida del Ángel ligger i San Miguel.

Læs næste: San Miguel, et flamenco-barrio

Hvorfor den lukker aftenen

Wikipedia siger, at buleríaen er blandt de mest populære og dramatiske flamencoformer og ofte afslutter ethvert flamencosammenkomst. Lefranc tilføjer, at bulerías i Santiago synes at have erstattet selv de sungne romancer og alboreas ved gitano-bryllupper. Artiklen om palos grupperer bulerías sammen med tangos som hurtige og festlige, i modsætning til den højtidelige cante jondo i soleá og seguiriyas. Et en-times tablao-show kan ikke love en bulería den pågældende aften, men kilderne antyder, at det er den stil, man skal lytte efter.

Bulería blandt de øvrige palos

Wikipedias artikel om palos grupperer bulerías sammen med tangos som de hurtige og festlige stilarter, adskilt fra den højtidelige cante jondo i soleá og seguiriyas, og siger, at bulerías ikke er bundet til soleáens 12-slags skema, men også kan inddrage sektioner på 6 og 3 slag. Lefrancs udtryk bulerías por soleá betegner den langsommere, mere alvorlige variant. For en lytter er den nyttige pointe kontrasten: et program kan bevæge sig fra noget gravitetisk til noget hurtigt, og forskellen er tydelig, selv om man ikke kender navnene.

At lytte i praksis

Besætninger og programmer skifter, så gå derhen uden en tjekliste. Lyt først efter pulsen, derefter efter hvordan guitaren og klapningen falder ind i den, og så efter måden sangeren eller danseren bevæger sig imod den. Du behøver ikke at tælle. Spillestedets hjemmeside nævner bulerías blandt stilarterne på sit tablao sammen med soleá, seguiriyas og alegrías, men lover ikke nogen af dem på en given dato.